Repertoirestatistik for 2015/16, 2016/17 og 2017/18
for danske symfoniorkestre, operaer, ensembler og musikfestivaler

Udgivelsesdato: 4/10-2018
Udført af: Dansk Komponistforening
Rekvireret af: Edition Wilhelm Hansen, Musikforlæggerne i Danmark, Dansk Komponistforening, Edition S og Dacapo Records, Snyk (nu Art Music Denmark)
Finansieret af: Dansk Komponistforening, Musikforlæggerne i Danmark, Koda Kultur
​
Få her overblikket over den musik, der bliver spillet i danske symfoniorkestre, operaer, ensembler og på musikfestivaler.
​
Repertoirestatistikken for det klassiske musikliv og lydkunsten i Danmark er en omfattende statistik, der synliggør, hvilken musik der bliver spillet rundt om i de danske koncertsale, operahuse og på festivaler, og hvad forholdet er mellem musik skrevet af forskellige køn, ny og ældre musik, samt dansk og udenlandsk musik.
​
Statistikken viser med al tydelighed, at jo mere ny musik et orkester, en opera, et ensemble eller en festival har på programmet, desto bedre balance mellem køn i repertoiret. Det er et enkelt og konkret greb, der ikke kun gavner kønsbalancen; det sikrer samtidig udviklingen af vor tids musikhistorie og giver publikum nutidige perspektiver på den tid, vi lever i, der resonerer på en anden måde, end den historiske musik.
​
​
Partnere: Dansk Komponistforening, Art Music Denmark, Edition Wilhelm Hansen, Edition·S, Musikforlæggerne i Danmark og Koda.