top of page

TOURBUS PILOT

Network Analysis of Live Music Ecosystems Using Automated Data Collection

Skærmbillede 2025-09-11 141059.png

Udgivelsesdato: 11/09-2025
Udført af: Dr. Brandon Farnsworth
Rekvireret af: Art Music Denmark

Finansieret af: Augustinus Foundation, Art Music Denmark, Music Moves
Europe, and the Tobias Norrlinds Minnesfonds

​
 

Art Music Denmark er udgiver af den afsluttende rapport fra pilotudgaven af projektet Tourbus,
som er en ny AI-drevet tilgang til at kortlægge livemusik. Rapporten “Network Analysis of
Live Music Ecosystems Using Automated Data Collection” er skrevet af musikolog og forsker
Brandon Farnsworth og kortlægger tusindvis af musikarrangementer og spillesteder på tværs af
Norden, afslører skjulte forbindelser og tilbyder hidtil usete indsigter i livemusikkens økosystem,
heriblandt Københavns særlige betydning for turnerende musikere.


1.200 spillesteder kortlagt i Norden

Projektet Tourbus udsprang af Dr. Farnsworths egen forskning i, hvordan arrangører inden for
eksperimenterende musik gør deres koncertprogram mere mangfoldigt ved at forsøge at have en
bedre kønsbalance, flere internationale kunstnere og bredere definitioner af eksperimenterende
musik. Grundet Art Music Denmarks omfattende arbejde med data og statistik om dansk musik,
begyndte Farnsworth at udvikle pilotprojektet yderligere i samarbejde med organisationen.


Projektet brugte automatiseret dataindsamling til at analysere hundreder af offentlige hjemmesider
fra spillesteder, kunstnere og festivaler. Denne “bottom-up”-metode skabte et omfattende kort
over koncertaktivitet, identificerede cirka 1.200 spillesteder på tværs af Norden, inklusiv alt fra
store koncertsale til små kirker, mindre barer og lokale forsamlingshuse på landet, for at skabe
et detaljeret kort over, hvor der foregår koncerter. Tourbus analyserer, hvem der optræder med
hvem, kortlægger forbindelser mellem kunstnere og spillesteder og afslører, hvordan musikalske
fællesskaber dannes og forbindes på tværs af grænser.


Dataene gør det nu muligt for Art Music Denmark at kortlægge turnéruter, identificere områder med et
begrænset antal spillesteder og træffe mere informerede beslutninger om, hvor vi fokuserer vores
internationale satsninger.


Rapporten understreger Københavns betydning for turnerende musikere
Den omfattende kortlægning viste, at København, med omkring 147 spillesteder, havde den højeste
koncentration i Norden, hvilket understreger byens rolle som et vigtigt knudepunkt for livemusikken.
Men det er langt fra det eneste sted, der spilles koncerter: Projektet fandt også en stor spredning
af spillesteder i mindre byer og lokalsamfund, som andre kortlægninger af livemusik ofte overser.
Resultaterne skal hjælpe os med at styrke rådgivningen af kunstnere, der turnerer i udlandet.
Farnsworth og Art Music Denmark arbejder nu på den næste version af projektet, der vil hjælpe
kunstnere med at opdage spillesteder, der matcher deres specifikke genrer i byer, hvor de endnu
ikke har kontakter, og som både giver økonomisk og miljømæssig mening.

 

logosplash_ny.png

© 2022 musikdata.dk

bottom of page