Dansk Musikliv i Tal 2024
Indsigter fra genreorganisationerne

Udgivelsesdato: 6/5-2025
Udført af: Art Music Denmark, Jazz Danmark, ROSA og TEMPI
Finansieret af: Augustinus Fonden
Dansk Musikliv i Tal 2024
​
Den anden udgave af den årlige rapport præsenterer et væld af databaserede indsigter om det danske musikliv, som udspringer fra det løbende arbejde med dataindsamling og analyse i genreorganisationerne.
​
Den rummer i år både metastudier, metodeeksperimenter og minianalyser, og som noget nyt ledsages flere artikler i år af interaktive ressourcer eller åben kildekode, som kan findes her på siden under afsnittet "Interaktive ressourcer".
​
Emnefeltet spænder vidt, og i år kan du bl.a. få svar på:
-
Skal vi vente 181 år på kønsbalance i musiklivet? En ny fremskrivning baseret på Kodas medlemstal viser, at der uden markante tiltag er lang vej endnu.
-
Hvordan står det til med musikjournalistikken i danske dagblade? Nye data dokumenterer, at antallet af artikler om musik i danske dagblade er halveret på ti år.
-
Hvor mange vækstlagsfestivaler er der i Danmark? En landsdækkende kortlægning identificerer over 100 festivaler, drevet af unge ildsjæle over hele landet.
-
Hvad har vi lært gennem tre kultur- og sundhedsprojekter? Et metastudie af fem følgeforskningsrapporter udleder de tværgående erfaringer om, hvordan kultur kan styrke mental trivsel blandt sårbare grupper.
Med rapporten ønsker vi at styrke vidensgrundlaget for hele musiklivet – og vi håber, at den kan blive et brugbart værktøj for beslutningstagere, aktører, forskere og alle med interesse for musikkens vilkår og udvikling.
​
Dansk Musikliv i Tal 2024 er blevet til med støtte fra Augustinus Fonden og genreorganisationernes hovedfinansiering fra Statens Kunstfond.